Axel Honneth (e-bog) af Peter Nederga
Tilføj til ønskeliste Gratis uddrag
  • Tilføj til bibliotek
  • Læs gratis uddrag
  • Embed-kode
Peter Nedergaard (forfatter)

Axel Honneth (Statskundskabens klassikere) e-bog

DKK 153
(0)
AXEL HONNETH (f. 1949) er en hovedskikkelse i nyere kritisk samfundsteori. Hvis politik handler om fastsættelse og fordeling af værdier med gyldighed for et samfund, så er et afgørende spørgsmål, hvilke værdier og goder vi bør fordele. Axel Honneths teorier om anerkendelse og frihed udgør en grundlæggende udfordring for gængse forestillinger om, hvilke værdier der bør være i politisk fokus. Anerkendelse refererer for Honneth til moralske indstillinger, der fundamentalt former individers selvf...
DKK 153
Forfattere Peter Nedergaard (forfatter)
Udgivet 12 august 2018
Længde 148 sider
Genrer Samfund og Politik, Faglitteratur
Serie Statskundskabens klassikere
Sprog Danish
Format pdf
Beskyttelse Adobe DRM
ISBN 9788771982039
AXEL HONNETH (f. 1949) er en hovedskikkelse i nyere kritisk samfundsteori. Hvis politik handler om fastsættelse og fordeling af værdier med gyldighed for et samfund, så er et afgørende spørgsmål, hvilke værdier og goder vi bør fordele. Axel Honneths teorier om anerkendelse og frihed udgør en grundlæggende udfordring for gængse forestillinger om, hvilke værdier der bør være i politisk fokus. Anerkendelse refererer for Honneth til moralske indstillinger, der fundamentalt former individers selvforståelse og ideelt set muliggør, at de kan realisere sig selv som frie, demokratiske borgere. Derfor bør sikringen af anerkendelse være politikkens afsæt. Det leder for Honneth til et ideal om et retfærdigt samfund, hvor anerkendelsesformerne omsorg, respekt og værdsættelse understøttes i centrale institutioner, så alle har mulighed for at leve i frihed. Idet borgerne indser, at deres frihed afhænger af medborgernes anerkendelse og samarbejde, bliver borgerne integrerede, og samfundet hænger sammen. Dette samlede ideal kan sættes op som kritisk standard for vores eget samfund: Hvordan ser det ud med anerkendelsesrelationerne i vores centrale samfundsinstitutioner?