Modsatrettede forpligtelser (e-bog) a
Tilføj til ønskeliste

Modsatrettede forpligtelser (Artikel fra Erhvervspsykologi nr. 2, 2017) e-bog

DKK 62
(0)
Det er blevet en selvfølgelighed, at intet, der har at gøre med stress og arbejdsliv, er helt selvfølgeligt. Også i dansk sammenhæng gælder dette spørgsmålet om, hvad stress egentligt er – somatisk eller psykisk tilstand, individuel eller kollektiv udfordring, et faktisk produkt af vores accelererede arbejdskultur eller en nødvendig konstruktion af vores professionaliserede bekymringsindustri (Andersen, 2007; Andersen & Brinkmann 2013)? Det gælder spørgsmålet om, hvad der i grunden afsted...
DKK 62
Undertitel Skam og stress i arbejdslivet
Forfattere Pernille Steen Pedersen (forfatter), Marius Gudmand-Høyer (forfatter)
Udgivet 26 juni 2017
Længde 18 sider
Genrer Økonomi og Ledelse, Psykologi og Pædagogik, Faglitteratur
Serie Artikel fra Erhvervspsykologi nr. 2, 2017
Sprog Danish
Format pdf
Beskyttelse Vandmærket
ISBN 9788771852325
Det er blevet en selvfølgelighed, at intet, der har at gøre med stress og arbejdsliv, er helt selvfølgeligt. Også i dansk sammenhæng gælder dette spørgsmålet om, hvad stress egentligt er – somatisk eller psykisk tilstand, individuel eller kollektiv udfordring, et faktisk produkt af vores accelererede arbejdskultur eller en nødvendig konstruktion af vores professionaliserede bekymringsindustri (Andersen, 2007; Andersen & Brinkmann 2013)? Det gælder spørgsmålet om, hvad der i grunden afstedkommer de skadelige stresstilstande – mangel på indflydelse eller for meget ansvar, mængden af arbejde, graden af fleksibilitet, misforholdet mellem kerneopgaverne og alt det andet, arbejdsbetingelserne selv eller vores opfattelse af disse betingelser (Buch et al., 2009; Andersen, 2009; Deding et al., 2006; Bovbjerg, 2011; Kristensen & Petersen 2013a; Thyssen, 2013)? Og det gælder, hvordan og hvornår arbejdsrelateret stress i det hele taget skal forebygges eller behandles, og ikke mindst hvor det skal foregå – på arbejdspladsen eller andetsteds (Holt, 2003)? Til denne række af aktuelle uselvfølgeligheder har endnu én imidlertid meldt sig, der yderligere vanskeliggør arbejdet med stress praktisk såvel som teoretisk.