Troldmanden fra Rondo (e-bog) af Emil
Tilføj til ønskeliste Gratis uddrag
  • Tilføj til bibliotek
  • Læs gratis uddrag
  • Embed-kode
Emily Rodda (forfatter)

Troldmanden fra Rondo (Rondo-serien #2) e-bog

DKK 113
(0)
Fantasy-bøger af den eventyrprægede slags! Rondo rummer en både fantastisk og farefuld verden, og Leo og Mimi ved, at de ikke bare kan holde sig væk. De har deres roller i det fortsatte spil om at frelse Rondo fra dets dødsensfarlige fjende – den ufatteligt ondskabsfulde Blå Dronning. Endnu en gang må de dykke ned i den magiske verden gennem den antikke spilledåse, men de er fast besluttet på at holde sig uden for alle konflikter. De bliver ikke desto mindre hurtigt involveret i forbandelse...
DKK 113
Forfattere Emily Rodda (forfatter), Kina Bodenhoff (oversætter)
Forlag ABC Forlag
Udgivet 30 april 2015
Længde 200 sider
Genrer Samfund og Politik, Faglitteratur, Børnebøger
Serie Rondo-serien
Nummer i serie 2
Sprog Danish
Format epub
Beskyttelse Vandmærket
ISBN 9788779163218
Fantasy-bøger af den eventyrprægede slags! Rondo rummer en både fantastisk og farefuld verden, og Leo og Mimi ved, at de ikke bare kan holde sig væk. De har deres roller i det fortsatte spil om at frelse Rondo fra dets dødsensfarlige fjende – den ufatteligt ondskabsfulde Blå Dronning. Endnu en gang må de dykke ned i den magiske verden gennem den antikke spilledåse, men de er fast besluttet på at holde sig uden for alle konflikter. De bliver ikke desto mindre hurtigt involveret i forbandelsen, som ruger over Rondo, og deres kamp for at finde en forsvunden troldmand bliver særdeles farlig, da de forsøger at opspore Den Blå Dronnings håndlanger, Svindler, og står over for en urgammel rædsel, skypaladset, som svæver over den nordlige himmel. Med sin humor, spænding og finurlighed er denne efterfølger til Nøglen til Rondo mindst lige så overraskende og uimodståelig som Rondo selv! Troldmanden fra Rondo er det 2. bind i fantasy-serien om Rondo og den magiske spilledåse. Fantasy-bøger, der indeholder alle de rigtige fantasy-ingredienser, fantasy-fans sætter pris på. Læs også de andre fantasy-bøger i serien Nøglen til Rondo og Slaget om Rondo. Lektørudtalelse: Anvendelse/målgruppe/niveau: Denne bog, der er 2. bind i en serie, henvender sig til fantasylæsere fra 11 år. Forfatteren er i forvejen kendt for adskillige fantasyserier. Den eventyragtige forside signalerer med al tydelighed både indhold og målgruppe. Bogen kræver derfor ingen speciel formidling. Beskrivelse: Forfatteren har tidligere udgivet fantasy-serierne Deltora og Rowan. Denne nye serie er klart bedre end de førnævnte. Leo og Mimi har deres faste roller i parallelverdenen Rondo. Indgangen til denne verden er en magisk spilledåse. Børnene er nødt til at besøge Rondo regelmæssigt for at vise, at de hører hjemme her. De føler sig forpligtede til at frelse landet fra den farlige og ondsindede Blå Dronning. De tager nu sammen med Leos gamle ven, Mahogni, ud på en farlig færd for at finde troldmanden Bing. Plottet er mere originalt, og personskildringerne er en anelse mere dybtgående i forhold til de førnævnte serier. Det er en meget fantasifuld og velskrevet bog. Sproget er flydende og mundret med gode replikskifter. Tempoet er fint vekslende med actionsekvenser og mere fredsommelige stunder. Sammenligning: Der er mange fantasy-bøger for denne aldersgruppe, som omhandler parallelverdener og portaler mellem disse og realverdenen. Anbefales kan Maud Mangolds fantasy-serie Det skjulte land (2001-2002). Samlet konklusion: Det er en elementært spændende fantasy-bog skrevet i et enkelt og velfungerende sprog.Den fine eventyrstemning og det interessante persongalleri gør bogen til et must for alle i aldersgruppen 11-13 år.