Hvad er en e-bog?

En e-bog er en elektronisk udgave af normal bog. E-bøger kan overføres direkte til din computer, mobil eller håndholdte tablet (iPad, PDA etc.), så du kan komme i gang med at læse med det samme. Du kan købe din e-bøger hjemmefra eller imens du er på farten, og du skal ikke vente på at få den med posten. E-bøger giver dig fordele i forhold til størrelse og mobilitet - du kan opbevare alle dine bøger på din bærbare eller mobile enhed og have dem med dig over alt.

Fordele ved en e-bog

  • Du har adgang til hele dit bibliotek - hvor som helst når som helst
  • Når du skal ud at rejse, fylder dine bøger ikke i bagagen
  • De vejer heller ikke ekstra - så din ryg bliver skånet
  • Du kan nemt og hurtigt finde lige den passage i e-bogen, du søger
  • Utilfreds med skrifttypen eller skriftstørrelsen? På e-bøger kan det tilpasses lige til dine behov
  • Du kan læse dine e-bøger på lige præcis den enhed (computer, e-læser, mobil etc.), du har lyst til
  • Du kan synkronisere bogmærker og lignende mellem læseenheder
  • E-bøger bliver på sigt billigere og mere miljøvenlige end almindelige bøger

For at kunne læse en e-bog på din computer skal du bruge et program til at læse filen. Dette kan f.eks. være Adobe Digital Editions, det er et gratis program, og kan nemt læse alle e-bøger fra Politiken Books.

Ønsker du at læse e-bøger på dine mobile enheder eller tablets? Da gøres det bedst i Politiken Books' applikation til iPad, iPhone og Android-enheder.

 

Find de bedste e-bøger hos Politiken Books her

 

E-bogens format og typer af sikkerhed

Hos Politiken Books kan du få e-bøger i to forskellige formater - PDF og ePub. Mange ved, hvad PDF-filer er, men ePub-filer er en relativ ny 'opfindelse'. En ePub-fil er baseret på HTML & XML, det samme sprog, som internet sider er bygget af. Det der gør ePub-formatet revolutionerende i forhold til PDF er, at teksten ikke er låst i forudbestemte 'sider'. Det betyder, at en ePub-fil kan læses på alle skærmstørrelser uden besvær. Dette gør ePub til et meget brugervenligt format i forhold til PDF, og er derfor Politiken Books' anbefalede e-bogsformat.

Hvad er ePub?
ePub formattet er et meget læsevenligt format. Fordelen ved ePub er, at den automatisk tilpasser sig skærmen på din computer, e-læser eller lignende. Hvis både PDF og ePub formatet er til rådighed for download, så foreslår vi, at du henter din e-bog i ePub formatet.

Hvad er PDF?
PDF er et format, der har en fast opsætning og vil derfor altid se ens ud lige meget, hvilket apparat du bruger. Du skal derfor tage dig i agt, hvis du har tænkt at læse på en lille skærm, da det vil kræve, at du skal zoome ind og ud for at få overblik. PDF e-bøger tilpasser sig nemlig ikke automatisk til skærmens størrelse, og det er heller ikke muligt at ændre skriftstørrelse på teksten i en PDF e-bog. Det gode ved PDF-filer er dog at e-bøgerne oftest er flot opsatte, og som regel ser rigtig pæne ud på tablets.

Hvad er digital vandmærkning?
Ved digital vandmærkning betyder det, at din kopi vil være unik for dig. Der vil ved købet blive indlejret et digitalt mærke, der viser tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe på, at andre personer ikke ender op med en kopi af din fil, da du vil stå som ansvarlig.

Hvad er Adobe DRM (Digital Rights Management)?
Denne bog er beskyttet med Adobe DRM. Det betyder, at:

  • Når du har downloadet e-bogen til din computer, og den er åbnet i Adobe Digital Editions, kan du ikke bruge linket mere.
  • Du kan ikke kopiere din e-bog, men du kan godt flytte rundt på e-bogen, hvis du benytter Adobe ID til autorisering. Hvis du benytter Adobe ID til autorisering, kan du flytte e-bogen mellem 5 computere og 1 ekstern enhed. Du kan kun benytte e-bogen på én computer af gangen.
  • Du kan kopiere PDF- og ePub-filerne fra placeringen på din computer til et backupmedie. Du kan dog kun åbne e-bøgerne på en anden computer igen, hvis du benytter dit Adobe ID til autorisering.
  • Du kan altid se dine rettigheder ved at åbne e-bogen i Adobe Digital Editions, klikke på menuen ”Reading” og vælge ”Item info…”. Du kan også trykke på Ctrl + I, som er tastaturgenvejen.
  • Bogen senest skal være downloadet 60 dage efter dit køb - derefter udløber downloadlinket.

 

Tak fordi du læste vores korte guide til e-bøger. Husk, at du altid kan finde lige netop den e-bog eller lydbog du ønsker på Politikenbooks.dk.