Øjenvidner 1914-1918 - sønderjyske so
Tilføj til ønskeliste Gratis uddrag
  • Tilføj til bibliotek
  • Hør gratis uddrag
Inge Adriansen (forfatter), Jesper Hvilsom (indlæser)

Øjenvidner 1914-1918 - sønderjyske soldaters beretninger lydbog

DKK 107
(0)
"Den 18. Juli 1918 begyndte Franskmændene Klokken fire om Morgenen med en voldsom Trommeild. Det varede ikke længe, førend vort Infanteri kom tilbage fra de forreste Linjer, uden Vaaben og halvt paaklædt. Vi fik omgående Ordre til at gøre Maskingeværet skudklart, og kort efter kom vi i Aktivitet. Skuddene rasede gennem Løbet, saa det næsten var gloende …" Sådan skriver en af de op mod 30.000 sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Sønderjylland havde været tysk siden nederlage...
DKK 107
DKK 106
Kan afspilles på alle almindelige MP3 afspillere Kan afspilles i Politiken Books appen
Forfattere Inge Adriansen (forfatter), Jesper Hvilsom (indlæser)
Udgivet 30 juli 2014
Længde 6:50
Genrer Historie og Arkæologi, Faglitteratur
Sprog Danish
Format mp3
Beskyttelse Vandmærket
ISBN 9788711323489
Politiken Books Streaming

Denne bog indgår i Politiken Books Streaming

30 dage gratis herefter DKK 119 kr./md

Læs mere her

"Den 18. Juli 1918 begyndte Franskmændene Klokken fire om Morgenen med en voldsom Trommeild. Det varede ikke længe, førend vort Infanteri kom tilbage fra de forreste Linjer, uden Vaaben og halvt paaklædt. Vi fik omgående Ordre til at gøre Maskingeværet skudklart, og kort efter kom vi i Aktivitet. Skuddene rasede gennem Løbet, saa det næsten var gloende …" Sådan skriver en af de op mod 30.000 sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Sønderjylland havde været tysk siden nederlaget i 1864, og det betød, at de unge danske mænd i regionen blev indrulleret i kejserens hær. 6.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres. Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914-18 (DSK) samlede i perioden 1941-1972 vidnesbyrd fra disse unge mænd. Det blev til mere end 600 både dramatiske og hjerteskærende historier fra fronten. De stærkeste af dem er udvalgt og samlet i denne bog med forord af Inge Adriansen. UDDRAG FRA BOGEN "Trommeild - I Cannyskoven 5. og 6. juni 1915 (Verdun). Det tordner og brager, det hyler, det hviner og hvisler, det piber og fløjter. Det er, som om alle helvedes ånder er sluppet løs, og forude glammer kanonerne med deres malmmunde som et hundekoppel, der har fået færten af ædelt vildt. Arrigt snerrer de små kalibrre, dumpe og uheldsvangre de store, og hundrede af projektiler med død og rædsel som ballast kløver luften. Med hoverende brag når de deres mål og slynger i kådhed sten og jord hushøjt til vejs, mens en regn af glohede sprængstykker farer til alle sider for at søge byttte." - Søren P. Petersen, Rødding