Brugs- og Salgsbetingelser

 

1. Indledning

Politiken Books drives af:

JP/Politikens Hus
Rådhuspladsen 37
1785 København V

2. Aftalevilkår og oplysningspligt

Du kan altid finde de gældende salgsbetingelser på politikenbooks.dk. Ved køb på politikenbooks.dk eller i Politiken Books-applikation til Android-enheder modtager du også en kvittering fra Politiken Books, og ved køb gennem Politiken Books til iOS (iPad, iPad mini, iPhone og iPod) modtager du en kvittering fra iTunes. 

3. Betaling

Politiken Books bruger Payex til at håndtere alle køb på politikenbooks.dk. Dine betalingsoplysninger bliver krypterede og gemt i PayEx’ system efter dit første køb, for at sikre at dine fremtidige køb foregår så sikre og nemt som muligt. Du kan til enhver tid slette disse oplysninger under dine indstillinger.

Du kan betale på følgende måder:

  • Med betalingskort. Vi tager imod Visa-Dankort, Visa, Visa Electron, MasterCard, Maestro og Diners Club. PayEx star for at dine kortoplysninger bliver krypteret og sendt direkte videre til banken via en sikker forbindelse (SSL). Vi opkræver et gebyr på 1,5% - dog min. DKK 1,95 for betaling med Visa, Visa Electron, MasterCard, Maestro og Diners.
  • Hvis du har købt eller modtaget et gavekort til politikenbooks.dk, kan du aktivere det i købsprocessen på politikenbooks.dk. Gavekort refunderes ikke kontant. Gavekortet skal indløses inden for et (1) år efter købet. Gavekort til Politiken Books kan kun indløses via www.politikenbooks.dk.
  • Du kan erhverve e-bøger igennem Politiken Books-applikationen til iOS. I dette tilfælde vil du kunne købe e-bøger igennem din iTunes konto.

4. Levering af digitale ydelser

Digitale produkter som e-bøger eller mp3-lydbøger leveres efter et gennemført køb i form af et download link. Kunden vil efter at have afsluttet købsprocessen blive præsenteret for et link til at downloade den nyindkøbte e-bog (kan altid tilgås under menupunktet ’Mit Bibliotek’). Kunden vil også modtage en faktura på den e-mail, kunden har tilknyttet sin konto (kan altid tilgås under menupunktet dine indstillinger på politikenbooks.dk). Det er kundens eget ansvar at oplyse den rigtige e-mailadresse for at kunne modtage en købsfaktura. Levering af digitale produkter er inkluderet i den angivne pris.

5. Fortrydelsesret

DER YDES IKKE FORTRYDELSESRET PÅ DIGITALE VARER (f.eks. e-bøger eller lydbøger). Så snart dit køb er gennemført, vil du derfor ikke længere kunne fortryde købet.

6. Reklamationsret

Du har 2 års reklamationsret. Hvis du modtager en forkert vare i forhold til din bestilling eller der er andre problemer med din vare, skal du reklamere inden for rimelig tid, efter du har konstateret manglen. Reklamationer skal meddeles til vores supportafdeling. Vi forbeholder os ret til at afhjælpe en mangel/erstatte med en ubeskadiget vare frem for at betale købesummen tilbage.

7. Licensrettigheder

Den tildelte licens berettiger dig til, inden for lovgivningens rammer, at anvende de købte produkter til personligt, ikke-erhvervsmæssigt formål, men ikke til videresalg, overførsel, overdragelse eller underlicensiering. Du er indforstået med ikke at forsøge, tilskynde til, eller hjælpe andre personer med at omgå nogen som helst sikkerhedsteknologi eller software eller gøre indgreb i, fjerne eller ændre i nogen rettighedshåndteringsinformation angående de købte produkter. Al kopiering, udover til dit private brug, og yderligere uretmæssig spredning er forbudt. Du er selv ansvarlig for, at filerne ikke spredes videre til andre. HANDLINGER I STRID MED LICENSRETTIGHEDERNE VIL RESULTERE I RETSFORFØLGELSE.

8. Digital Rights Management (DRM) og digital vandmærkning

Digitale varer købt hos Politiken Books er beskyttet af enten digital vandmærkning eller Adobe DRM. Hvilken beskyttelse den enkelte digitale vare har, vil altid fremgå på produktsiderne.

Når du køber og downloader visse e-bøger, mp3-lydbøger m.v. gennem Politiken Books, bliver filerne stemplet med et digitalt vandmærke. Vandmærket består af information om dit ordrenummer, der ikke umiddelbart kan læses eller høres. Vandmærkningen påvirker ikke filformatet og besværliggør hverken download eller anvendelse af filerne. Vandmærket dokumenterer, at de filer, du downloader, tilhører dig. Vandmærket forbliver selvom filen kopieres fra en enhed til en anden. Du skal i øvrigt være opmærksom på, at du udelukkende køber brugsretten til personlig brug.

Adobe DRM-softwaren begrænser antal downloads til 5 downloads per køb. Samtidig vil den enkelte digitale vare kun kunne være aktiv på op til 5 enheder af gangen. Formålet med Adobe DRM er, at bekræfte at brugeren har ret til at benytte den pågældende digitale vare. Brug af DRM-sikrede varer forudsætter, at brugeren er i besiddelse af et læseprogram, som understøtter Adobe Reader Mobile software. Det er kundens ansvar at undersøge, om den digitale vare er beskyttet med Adobe DRM eller ej. 

E-bøger købt hos Politiken Books understøtter læsning i alle læseprogrammer, som er certificeret af Adobe Reader Mobile, og i Politiken Books egne applikationer til iPad, iPhone, iPod, Android telefoner og tablets. Inden køb bør du orientere dig om, hvorvidt din læse-enhed (computer, e-reader, tablet eller mobil-enhed) kan læse e-bøger med Adobe Reader Mobile software (se support.politikenbooks.dk for oversigt over enheder). Politiken Books understøtter ikke tredjeparts læse-software, som ikke er certificeret med Adobe Reader Mobile. Dette sker for at kvalitetssikre kompatibiliteten med e-bøger købt igennem Politiken Books og for at garantere en god læse-oplevelse af e-bøger.

9. Systemkrav

Brug af e-bøger, lydbøger m.v. købt hos www.politikenbooks.dk forudsætter, at brugeren er i besiddelse af udstyr såsom en computer med internetadgang og særligt software, hvilket kan medføre særlige udgifter for brugeren. Brugen kan kræve, at du fra tid til anden foretager opdateringer eller opgraderinger af software og hardware. Da brug af e-bøger, lydbøger m.v. købt hos Politiken Books kræver hardware, software og Internetadgang, kan disse faktorer have indvirkning på din mulighed for at benytte det købte. Du anerkender og er indforstået med, at sådanne systemkrav, der fra tid til anden kan ændres, er dit eget ansvar.

Overførsel af digitalt indhold kræver en internetforbindelse, vær opmærksom på at dette kan medføre ekstra omkostninger. Det er kundens eget ansvar at tilkøbe sig internet- eller data-abonnement for at muliggøre overførsler af digitalt indhold. 

10. Brug af rabat eller gavekort


Det er kun muligt at bruge én rabatkode eller ét gavekort ad gangen. Det er ikke muligt at få udbetalt eventuelle gavekort eller rabatter.

11. Abonnementsbetalinger

Ved køb af abonnementer kan du skulle acceptere specifikke abonnementsbetingelser, som kun er gældende på de enkelte produkter.

Politiken Books Streaming abonnementsvilkår: Læs her

Klub Riidr abonnementsvilkår: Læs her

Riidr One abonnementsvilkår: Læs her

12. Lovvalg og værneting

Disse betingelser er underlagt dansk ret. Enhver tvist, der udspringer af disse betingelser, skal afgøres efter gældende retspraksis.

Persondatabetingelser

1. Samtykke 

Ved accept af disse persondatabetingelser giver du Politiken Books samtykke til behandling af dine persondata som beskrevet i disse betingelser.

2. Persondata ved køb 

Første gang du køber en vare hos Politiken Books, bliver du registreret som kunde. De personlige oplysninger vi registrerer er navn og e-mail samt hvilke produkter, du køber. Disse oplysninger opbevares ikke krypteret, og de transmitteres heller ikke i krypteret form. Kreditkortoplysninger er SSL krypterede og PayEx står for at opretholde den højeste sikkerhed ved transaktionen. Politiken Books lagrer ikke dine kreditkortoplysninger. Personoplysningerne anvender vi til at ekspedere din ordre og lagrer af hensyn til regnskabslovgivningen oplysningerne i en periode på 5 år fra dit seneste køb. Når du har købt en vare hos Politiken Books, kan din e-mailadresse også blive anvendt til at fremsende tilbud for lignende produkter eller services. Herudover registrerer vi, at du har accepteret vores betingelser, samt i hvilket omfang du har accepteret, at Politiken Books sender dig e-mails. Såfremt du har valgt at modtage vores nyhedsbrev, anvender vi også dine oplysninger til udsendelse af nyhedsbrevet. I så fald lagrer vi disse oplysningerne, indtil du eventuelt framelder modtagelsen af nyhedsbrevet. De oplysninger, vi registrerer i forbindelse med dit køb og din adfærd på Politiken Books vil kunne blive brugt i forbindelse med udarbejdelse af statistik, markedsundersøgelser og en forbedret brugeroplevelse. Personoplysninger til tredjepart udleveres udelukkende i det omfang og med det formål at forbedre kundens oplevelse på politikenbooks.dk eller i Politiken Books-applikationerne.

3. Persondata i forbindelse med brugerprofil 

Det er nødvendigt at oprette en brugerprofil, for at foretage køb hos Politiken Books. Men det er ikke nødvendigt at købe hos Politiken Books for at oprette en brugerprofil. Når du opretter en brugerprofil, kan du frivilligt registrere en række oplysninger om dig selv. Nogle af disse oplysninger er obligatoriske i forbindelse med en brugerprofil. De påkrævede oplysninger er dit navn og din e-mail-adresse. Vi registrerer også, hvilke produkter du køber via din brugerprofil. Disse obligatoriske oplysninger anvender vi på samme måde som oplysninger, du måtte afgive i forbindelse med et køb (se afsnit 2, 'Persondata ved køb'). Herudover anvender vi din e-mail-adresse til at identificere din brugerprofil. Vi lagrer de obligatoriske oplysninger i en periode på 5 år fra dit seneste log ind. Såfremt du har valgt at modtage vores nyhedsbrev, anvender vi også dine oplysninger til udsendelse af nyhedsbrevet.

4. Frivillige oplysninger i forbindelse med din brugerprofil 

Når du har oprettet en brugerprofil hos Politiken Books, har du mulighed for frivilligt at tilknytte en række oplysninger til din brugerprofil udover de obligatoriske oplysninger (se afsnit 3, 'Persondata i forbindelse med brugerprofil'). I profilteksten har du mulighed for at lave en beskrivelse af dig selv, og du har også mulighed for at knytte et billede til din brugerprofil. Du skal være opmærksom på, at et sådant billede alene må vise dig og ikke andre personer, med mindre du har fået tilladelse til brugen fra disse andre personer. Du skal være opmærksom på, at andre brugere af politikenbooks.dk kan se din beskrivelse og dit billede. Hverken profiltekst eller billede anvendes herudover af Politiken Books. Politiken Books er ikke ansvarlig for brugernes kommentarer eller anden information disse måtte tilføje på politikenbooks.dk eller i Politiken Books-applikationerne.

5. Brugernavn 

Såfremt du ikke har anført et særligt brugernavn, vil vores side automatisk foreslå et brugernavn baseret på det navn, du angiver.

6. Ønskeliste 

Du kan oprette en ønskeliste, hvori du angiver, hvilke af vores produkter du ønsker dig. Ønskelisten kan ikke ses af andre medmindre du vælger at dele indholdet af den.

7. Anmeldelser 

Du kan lave en anmeldelse af alle produkterne på politikenbooks.dk, og herved give din mening om det digitale produkt til kende. Anmeldelsen kan ses af andre brugere hos Politiken Books. Du angives som anmelder, men alene ved brug af dit brugernavn (se afsnit 5, 'Brugernavn'). Anmeldelser må ikke indeholde oplysninger om dig selv eller andre personer, med mindre disse personer indgår i e-bogen/produktet. Politiken Books forbeholder sig retten til at slette brugergenereret indhold af upassende karakter for at opretholde en god tone på vores hjemmeside og i Politiken Books-applikationerne.

8. Logstatistik 

For at højne brugeroplevelsen anvender Politiken Books logstatistik til eksempelvis at identificere hvilke e-bøger, som sælger bedst. I vores applikationer bruger vi også statistik til eksempelvis at se hvilke funktioner og e-bøger, der er mest populære, og hvordan vi kan forbedre vores applikationer baseret på brugeradfærd.

9. Indsigt og berigtigelse 

Du kan ved at rette henvendelse til Politiken Books få oplyst hvilke oplysninger vi behandler om dig, hvilket formål behandlingen har, hvem der modtager oplysningerne og hvorfra oplysningerne stammer. Hvis du opdager, at de oplysninger som Politiken Books har registreret om dig, er fejlbehæftede eller vildledende, opfordres du til at rette henvendelse til Politiken Books, der vil foretage en rettelse af oplysningerne.

10. Sletning eller spærring af din profil 

Du kan slette din profil ved at henvende dig til vores support på support@politikenbooks.dk. Du skal være opmærksom på, at alt indhold under din profil kan blive slettet. Selv om din brugerprofil bliver slettet, gemmer vi af regnskabsmæssige hensyn de obligatoriske oplysninger (jf. afsnittet 3, 'Persondata i forbindelse med brugerprofil’) i en periode på op til 5 år fra sletningen. Profilen er dog ikke tilgængelig, hverken for dig eller andre brugere. POLITIKEN BOOKS FORBEHOLDER SIG RET TIL AT SPÆRRE FOR BRUGEN AF DIN PROFIL OG / ELLER SLETTE DENNE, SÅFREMT PROFILEN ELLER INDHOLD LAGT PÅ POLITIKENBOOKS.DK UNDER DENNE PROFIL EFTER VORES VURDERING ER STØDENDE, SEKSUELT ORIENTERET, DISKRIMINERENDE, RACISTISK, UETISK, ELLER PÅ ANDEN MÅDE KAN VIRKE STØDENDE. HERUDOVER VIL OVERTRÆDELSER AF LOVGIVNINGEN, BRUD PÅ TREDJEMANDS RETTIGHEDER OG ELLER HANDLINGER I STRID MED POLITIKEN BOOKS FORMÅL MEDFØRE SLETNING AF PROFILEN. SÅFREMT INDHOLD DER ER OFFENTLIGGJORT VIA EN BRUGERPROFIL PÅ POLITIKENBOOKS.DK INDEHOLDER OPLYSNINGER OM TREDJEMAND, KAN DETTE SLETTES EFTER TREDJEMANDS HENVENDELSE TIL POLITIKEN BOOKS ELLER PÅ POLITIKEN BOOKS INITIATIV. DU GIVER VED DIN ACCEPT AF DISSE PERSONDATABETINGELSER POLITIKEN BOOKS FULDMAGT TIL AT FORETAGE EN SÅDAN SLETNING. Som bruger af Politiken Books opfordres du altid til at orientere vores supportafdeling, hvis du finder indhold, der kan høre under ovenstående kategorisering.

11. Videregivelse af persondata 

Politiken Books videregiver alene persondata, i det omfang det er beskrevet i disse betingelser. Herudover sker der ikke videregivelse af persondata. Politiken Books forbeholder sig dog ret til at videregive dine persondata i forbindelse med hel eller delvis overdragelse af virksomheden Politiken Books. Erhverver vil i disse tilfælde skulle overholde disse betingelser.

12. Rettigheder 

Når du lægger indhold, oplysninger eller data på politikenbooks.dk, giver du Politiken Books en ikke-eksklusiv, tidsubegrænset og overdragelig ret til at bruge materialet med henblik på drift af politikenbooks.dk. Du giver ved din accept af disse vilkår Politiken Books ret til en tilsvarende brug af dine anmeldelser af Politiken Books produkter (se afsnit 7, 'Anmeldelser').

Uploader du filer til dit bibliotek på Politiken Books bekræfter du, ved at acceptere nærværende betingelser, at du er den retslige ejer dette indhold. Ved upload af filer giver du Politiken Books en ikke-eksklusiv, tidsubegrænset og overdragelig ret til at bruge materialet med henblik på distribution til brugens Politiken Books biblioteker på tværs af platforme, så de kan benyttes i alle brugerens Politiken Books applikationer. HANDLINGER I STRID MED LICENSRETTIGSHAVERE VIL RESULTERE I RETSFORFØLGELSE. Ved sletning af profil, sletter vi også adgangen til købte e-bøger igennem Politiken Books og alle filer som brugeren har uploadet til Politiken Books. Politiken Books kan ikke drages til ansvar ved tab af dataindhold. Sørg for altid at have en backup af dine købte digitale filer og uploade filer.

13. Nyhedsbrev 

I forbindelse med at du accepterer at Politiken Books sender dig nyhedsbreve, indsamler Politiken Books statistik over hvilke links, der klikkes på i nyhedsbrevet.

14. Dataansvarlig 

JP/Politikens Hus er dataansvarlig i forhold til de data, som registreres i forbindelse med køb på politikenbooks.dk og de data, som registreres i forbindelse med en brugerprofil på politikenbooks.dk (jf. afsnit 3, 'Persondata i forbindelse med brugerprofil') samt registrering af cookies og IP-adresse. For øvrigt indhold, som du lægger på politikenbooks.dk, er du selv dataansvarlig.

15. Lovvalg og værneting 

Disse betingelser er underlagt dansk ret. Enhver tvist, der udspringer af disse betingelser, skal afgøres efter gældende retspraksis.

16. Cookies- og privatlivspolitik